Velkommen til Vejen eSport

Vejen eSport er en eSport forening i Vejen under eVolve Denmark, med eSport undervisning, motion og hygge i Vejen Idrætscenter. Du er mere end velkommen til at komme forbi eSport Lokalet til eSport For Alle og prøve at se om det er noget for dig.

Holdet bag eVolve Denmark er også holdet bag Vejen LAN som holdes to gange årligt. Du kan læse mere om Vejen LAN på vejenlan.dk og se hvornår vores næste LAN-Party bliver afholdt.

Vejen eSport bliver kørt som en non-profit forening. Hvilket vil sige at trænere, bestyrelsesmedlemmer osv. alle hjælper frivilligt med at drive foreningen frem af. Kunne du tænke at hjælpe os i fremtiden er du også mere end velkommen til at kontakte os. Vi søger blandt andet ofte trænere til de forskellige spil og nye spil.

eSport For Alle

eSport For Alle er eSport for hyggens skyld. Til eSport For Alle kan der spilles de spil vi har på computeren, lige pt. er det Counter-Strike, Fortnite, Apex Legends, Overwatch og FIFA. Vi har også altid 30 minutters fysisk aktivitet, det kan være alt fra fodbold til en løbetur.

Alle kan deltage i eSport For Alle. Vores træner hjælper med at der bliver holdt god ro og orden og prøver på at sørge for at alle har nogle at spille med.

Læs mere